For 100 år siden stiftede en gruppe unge mænd en fodboldklub i det nordlige København. Lyngby Boldklub. De første kampe blev spillet på en lokal flyveplads, men drevet af pionéer og ildsjæle voksede klubben i ly af en verdenskrig, kommunale krige og dramatiske opgør på banen og direktionsgangen.
I bogen Blåt Blod tages læseren med på en begivenhedsrig fodboldrejse, der foldes ud på baggrund af omfattende historisk arkivmateriale og interviews med en række centrale personer, der alle har bidraget til klubbens historie.
Det er fortællingen om op- og nedture, triumfer og skandaler og millioner, der pludselig forsvandt og efterlod klubben i en dræbende konkurs.
Men det er også historien om de ildsjæle, der ligesom for 100 år siden gik sammen og førte klubben videre, da det så sortest ud. Om sammenhold, opportunisme og troen på ungdommen.
Om at man i Lyngby står sammen om byens fodbold. På godt og ondt.
Bogen udkom på Lyngby Boldklubs fødselsdag, 30. marts 2021. Forudbestiller du bogen senest d. 26. marts afsender vi den, så du har den i hånden senest 30. marts. Der er som altid fri fragt! Beløbet for bogen trækkes først når bogen afsendes.
240 sider
Hard cover med præget titel